Menu

Tasiilaq

You are here

Massive ismasser. Piteraq-storme fra indlandsisen. Tågedannelser. Et begrænset antal fly i vintertiden. Og en i øvrigt kompliceret fragtlogistik.

Sådan lyder et udpluk af de udfordringer, der er ved at drive filatelivirksomhed fra et af de mest afsides steder i verden, nemlig Tasiilaq i Østgrønland. Siden 1989 har POST Greenland, Filatelia ikke desto mindre haft hjemme her.

Den grønlandske befolkning er vant til at håndtere de svære arbejdsforhold, som naturen tilbyder. Men med de udfordrende arbejdsforhold følger muligheder for aflysninger og forsinkelser.

Derfor må du forvente en vis ekspeditionstid, når du handler med POST Greenland, Filatelia. Særligt i tiden omkring nyudgivelser har vi ikke altid mulighed for at behandle ordrer og besvare spørgsmål så hurtigt, som vi kunne ønske os.

I sidste ende ankommer alle postsække sikkert til POST Greenland, Filatelia, og alle postsække bliver sendt sikkert af sted igen.