Menu

Grønlandske frimærker i London

You are here

12/06/2015 - 09:26

TELE-POST fik stor opmærksomhed på en stor internationale frimærkeudstilling i London, hvor der blev vist frimærker og filateli i international topklasse
 
Den internationale filateli-udstilling EUROPHILEX London 2015 foregik i Business Design Centre i bydelen Islington i London. Udstillingen er den største frimærkeudstilling i Europa, og et stort antal købestærke samlere og branchefolk fra hele verden besøgte udstillingen.
 
TELE-POSTs stand fik rigtigt meget opmærksomhed. Frimærker med royale motiver er meget populære i Storbritannien, og det flotte særfrimærke, som udkom i anledning af HM Dronningens 75-års fødselsdag, solgte godt. 
 
Der var ligeledes stor bevågenhed omkring de frimærker, som TELE-POSTs udgav på selve udstillingens åbningsdag den 13. maj, og de to dagligserie­frimær­ker med dronningens portræt i profil, solgte godt. Der var ligeledes stor interesse for TELE-POSTs bog Twelve Greenland Expeditions 1818 – 1978, der er udgivet på fire sprog. 

Alle deltagere på messen, herunder 100 postvæsener, solgte også ældre udgivelser, sådan som det er kutyme i branchen. Således kan samlere få lukket alle huller i deres frimærkesamlinger.  

For yderligere oplysninger se www.london2015.net eller kontakt frimærkechef Allan Pertti Frandsen på mobil +299 59 87 55 eller apf@telepost.gl og/eller kommunikationschef Ivalo Egede, på mobil +299 53 07 56 eller ivalo@telepost.gl.