Menu

Udgivelse 20. oktober 2014

You are here

24/10/2014 - 12:00

Årets sidste udgivelse i 2014 starter med to mærker i en helt ny serie, som hylder fangstens betydning i den grønlandske kultur og identitet. Ivalo Abelsen har tegnet de to første motiver i serien, som afrundes i 2015.

Ét nyt frimærke i serien ”Civil grønlandsk luftfart” ser også dagens lys. Endnu engang er luftfartsmotivet skabt af legendariske Martin Mörck fra Norge.

Sammen med New Zealand Post udgiver vi desuden et frimærke i helark og miniark. Begge postvæsners miniark kan desuden anskaffes i en flot souvenirmappe, som har temaet ”Fra pol til pol”. Frimærket er TELE-POSTs første runde frimærke, efter udelukkende at have udgivet firkantede frimærker siden 1938.

Martin Mörck har også tegnet og graveret tolvte og sidste del af serien om markante Grønlandsekspeditioner. Jørgen Brønlunds, Niels Peter Høgh Hagens og Ludvig Mylius-Erichsens deltagelse i den sagnomspundne Danmark-Ekspedition 1906 - 1908 hyldes på disse to frimærker, som udkommer i både helark og miniark.

Lisbeth Karline er kvinden bag julefrimærkerne, som fejrer den populære Tv-udsendelse op til jul: ”Julehilsen til Grønland”.

Endelig afrundes frimærkeåret 2014 med årsmappen, hvori alle årets grønlandske frimærker og miniark indgår.

Download billeder af de nye frimærker her.