Menu

TELE-POST donerer 100.000 kr. til Nakuusa og Unicef

You are here

10/10/2014 - 10:00

Hvert år donerer TELE-POST overskuddet fra salget af et tillægsværdifrimærke til et velgørende eller kulturelt formål. I år har TELE-POST valgt at støtte et initiativ, der fokuserer på børn og unges vilkår.

I går overrakte TELE-POSTs Frimærkechef Allan Pertti Frandsen en check på 100.000 til Nakuusa og Unicef. Pengene stammer fra salget af et særligt værdifrimærke, der udkom i januar 2012, og er tegnet af kunstneren Camilla Nielsen.

- Det er afgørende for Grønlands fremtid, at vi giver børn og unge de bedste vilkår. Derfor har vi valgt at donere 100.000 til Nakuusa og Unicef, forklarer Frimærkechef Allan Pertti Frandsen.

Han overrakte checken til Susie Marthin Kjeldsen fra Nakuusa og Arnavaraq Jørgensen fra Unicef. Nakuusa er et projekt, som Selvstyret og Unicef Danmark etablerede i 2010, for at styrke børns vilkår og rettigheder i Grønland. Målet er at skabe de bedst tænkelige muligheder for børns opvækst og udvikling.

 

For yderligere information kontakt venligst Frimærkechef Allan Pertti Frandsen på +299 59 87 55 og apf@telepost.gl