Menu

Stor succes på frimærkemesser i Danmark

You are here

08/11/2016 - 15:50
Messe november 2016

P r e s s e m e d d e l e l s e

Danmark er det vigtigste marked for grønlandske frimærker til samlerbrug. I sidste uge deltog TELE-POST ved to frimærkemesser, hvor grønlandske frimærker var meget populære.

TELE-POST deltog igen i år på Danmarks største frimærkemesse, ’Frimærke, Brev og Postkortmesse’ på Frederiksberg. Samtidig, i weekenden, 5. – 6. november, deltog TELE-POST i Danmarks største frimærkeudstilling, ’TAK16’ i Birkerød.

Produktionschef Hjørdis Viberg og udviklingschef Pertti Frandsen fra TELE-POST deltog på frimærkemesserne begge steder.

- Der var stor fokus på vores nyeste frimærker. Samlerne stod i kø foran vores stand fra start til slut for at købe og tale med os. Også de nye frankeringsmærker med smukke fotos taget af Mads Pihl er populære blandt de danske samlere, fortæller Hjørdis.

Pertti Frandsen fortsætter:
-Det var blandt andet vores dugfriske Årsmappe 2016, samt den helt nye bog ”Grønlands civile luftfartshistorie 1960 – 2015”, som samlerne ville erhverve sig. Det helt store tilløbsstykke var dog vores nye frimærke med Kronprinsfamilien iklædt deres smukke grønlandske nationaldragter. Dette frimærke er vores største PR-succes nogensinde, fastslår udviklingschefen.

Og Hjørdis Viberg supplerer:
- Endelig, viste det sig, at vores helt nye frimærkeserie ”Grønland under Anden Verdenskrig” er et hit blandt samlerene i Danmark. Denne frimærkeserie skal frem til 2020 gengive verdenskrigen set gennem grønlændernes øjne.


Læs mere om messerne på www.3fff.dk og www.tak16.dk. For yderligere oplysninger kontakt produktionschef Hjørdis Viberg, mobil +299 584264 og/eller udviklingschef Pertti Frandsen på mobil +299 6139 3065 eller mail apf@telepost.gl

Læs mere om TELE-POST’s frimærker på www.stamps.gl og www.facebook.com/stamps.gl.


Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Med nyhedsbrevene får du mulighed for at følge med i aktuelle nyheder, udgivelser af frimærker og andre produkter, samt forskellige konkurrencer.