Menu

POST Greenland udgiver nye frimærker 11. juni

You are here

11/06/2014 - 08:00

Kunst, landbrug – og Prins Henriks 80-års fødselsdag i dag – er temaerne på de frimærker, POST Greenland udgiver i dag.

Udgivelsen består af seks frimærker, et miniark, en souvenirmappe samt førstedagskuverter, maxikort og postkort. Frimærketemaerne spænder vidt og afspejler såvel historiske og nutidige som kulturelle temaer i Grønland.

Juni-udgivelsen starter med tre frimærker i serien ”Moderne grønlandsk kunst”. De unge talenter Sissi Møller, Lisa Kreutzmann og Isak Brandt er kunstnerne bag de tre motiver. Som altid udkommer disse kunstfrimærker både i helark og i en flot souvenirmappe.

Aka Høeghs smukke serie om moderne grønlandsk landbrug byder på to nye motiver fra det skønne og frodige Sydgrønland. Begge mærker udgives i helark.

Juni-udgivelsen afrundes med en fællesudgivelse med Post Danmark og Posta Faroe Islands. Det er Prinsgemalens 80-års fødselsdag, som markeres med et frimærke fra hvert postvæsen i Rigsfællesskabet. Mærkerne udkommer i helark, miniark og en fælles souvenirmappe.

 

For yderligere information:

Allan Pertti Frandsen

Filatelichef

+299 59 87 55

apf@telepost.gl