Menu

Nye frimærker med havet som omdrejningspunkt

You are here

09/09/2014 - 10:56

TELE-POST udgav i går den 17. marts 2014 tredje og sidste del af den fælles nordiske serie ”Norden ved havet”, der begyndte i 2010.

TELE-POST’s bidrag til dette års fællesudgivelse består af to frimærker med motiver af Miki Jacobsen.

Miki har ladet sig inspirere af vores unikke, barske og vidtstrakte land og fraværet af et vejsystem imellem vore byer og bygder. Det betyder, at besøg af et fragtskib fra Royal Arctic Line eller et passagerskib fra Arctic Umiaq Line aldrig går ubemærket hen.

Nordenfrimærkerne afspejler både glæden, men også nysgerrigheden ved et skibs ankomst i den kolde arktiske vinter.

Frimærkerne udgives i helark og miniark. Yderligere udkommer samtlige miniark fra de nordiske lande i en fælles souvenirmappe.

Læs mere om de grønlandske frimærker på http://www.stamps.gl/ og www.facebook.com/stamps.gl, og mere om det nordiske samarbejde på http://www.topoftheworld.nu/.