Menu

Masser af smukke frimærker på vej

You are here

22/12/2014 - 14:00

PRESSEMEDDELELSE

Arctic Winter Games, Dronningen 75-års dag, fangst, sange, minedrift, gammelt legetøj, luftfart, vedvarende energi og jul. Alt dette kan og meget mere du se på næste års frimærker.

Tradition tro udgiver Tele-Post frimærker i tre gange om året. I 2015 udgiver Tele-Post nye frimærker i januar, april og oktober. De første to mærker i januar afslutter Ivalo Abelsens illustrationer af fangstens kulturelle betydning for Grønland. De næste to frimærker afslutter Camilla Nielsens fortolkning af grønlandske sange.

Årets tillægsværdifrimærke udgives til fordel for Arctic Winter Games, der holdes i Nuuk i 2016. Januar-udgivelsen afsluttes med de sidste to frimærker i Ina Rosings serie om den grønlandske minedrifts historie.

Den 16. april fylder Hendes Majestæt Dronningen 75 år. Det markeres på et frimærke med fotografi af hoffotograf Steen Brogaard. Bolatta Silis-Høegh har lavet de to grønlandske EUROPA-frimærker 2015, som udkommer 11. maj. Samme dag udgiver vi endnu tre frimærker i Martin Mörcks serie om den civile grønlandske luftfart. Julie Edel Hardenberg har skabt årets grønlandske bidrag til serien af Sepac-frimærker.

Den 19. oktober udkommer fire frimærker i en helt ny serie om grønlandsk arkitektur, tegnet af arkitekt og kunstner Naja Rosing-Asvid. Samme dag udkommer to frimærker til temaet Vedvarende Energi, tegnet af Miki Jacobsen.

Traditionen tro afrundes frimærkeåret med de to julefrimærker, denne gang tegnet af Christian Fleischer Rex. Samme dag, 19. oktober, udkommer Tele-Posts Årsmappe 2015, hvori alle 24 frimærker og 4 miniark er inkluderet.

 

For yderligere oplysninger kontakt frimærkechef Allan Pertti Frandsen på mobil +299 59 87 55 eller apf@telepost.gl og/eller kommunikationschef Ivalo Egede, på mobil +299 53 07 56 eller ivalo@telepost.gl.