Menu

Ændring i Tele-Post direktion

You are here

11/05/2015 - 15:26

Tele-Post har konstitueret Søren Lennert Mortensen som adm. direktør i selskabet i stedet for Steen Montgomery-Andersen, som har ønsket at blive frigjort fra rollen som konstitueret adm. direktør.

Søren Lennert Mortensen har gennem en årrække beklædt ledende poster i selvstyrejede selskaber, og han har senest varetaget jobbet som direktør for KNR. Søren Lennert Mortensens engagement med Tele-Post er af midlertidig karakter. I februar 2015 indledtes en rekrutteringsproces efter en ny adm. direktør, og denne proces forventes afsluttet med ansættelse af en ny adm. direktør inden for de kommende måneder. 

- Efter ansættelsen hos KNR var det min plan at arbejde sammen med min kone i vores fælles ejendomsmæglerfirma, udtaler Søren Lennert Mortensen og fortsætter: - Et velfungerende Tele-Post er af stor betydning for Grønland, og da jeg blev kontak¬tet og spurgt om jeg kan bistå i en overgangsperiode var jeg ikke i tvivl om, at det måtte jeg sige ja til. Jeg må så udskyde den anden plan nogle måneder.

Tele-Post er for tiden engageret i en række vigtige opgaver og projekter. Det gælder således liberaliseringen af telemarkedet, en udskiftning af selskabets centrale IT-systemer samt forberedelse og finansiering af forlængelse af søkabel og radiokæde mod nord. Disse opgaver og projekter stiller nye og store krav til Tele-Post, herunder ikke mindst til ledelsen. 

I forbindelse med ansættelsen af Søren Lennert Mortensen udtaler bestyrelses-formand Agner N. Mark: - Da det stod klart, at vi fik behov for en midlertidig direktør, identificerede vi hurtigt Søren Lennert Mortensen som en ønske-kandidat, og vi er fra bestyrelsens side taknemmelige for, at Søren har valgt at påtage sig jobbet. Med sin store ledelses¬erfaring og dybe kendskab til grønlandske forhold er Søren den helt rigtige til at stå i spidsen for Tele-Post i en krævende og kritisk fase.

Søren Lennert Mortensen tiltræder omgående.

Agner N. Mark
Bestyrelsesformand

Eventuelle spørgsmål kan rettes til konstitueret adm. direktør Søren Lennert Mortensen på mobil 52 53 31 eller slm@lm.gl og/eller til formand for bestyrelsen i Tele-Post Agner N. Mark på mobil +45 40 10 90 76 eller agner.mark@maconi.net.