Ud over postfriske grønlandske frimærker tilbyder Tusass Greenland, Filatelia stemplede varianter.
For at imødekomme vores samleres individuelle ønsker stempler vi med både hånd- eller maskinstempel.
Der er tre forskellige typer stempler:
1. Almindeligt dagstempel
Almindeligt dagstempel er det mest brugte stempel. Det angiver den aktuelle dato og bliver brugt af alle posthuse i Grønland til at stemple almindelig brevpost.
2. Førstedagsstempler
Førstedagsstempler bliver specielt fremstillet til frimærkeudgivelser og bliver kun brugt på udgivelsesdagen. Stemplet er et motivstempel, som relaterer sig til frimærkeudgivelsens tema og viser udgivelsesdatoen.
3. Udstillingsstempler
Hvis Tusass Greenland deltager i en frimærkeudstilling, bliver der som regel fremstillet et udstillingsstempel. Ud over at angive tidsrummet for udstillingen består stemplet af et særligt udstillingslogo.