Nye selvklæbende frimærker fra POST Greenland

Hvis du er træt af at slikke frimærker, har POST Greenland løsningen:

Alle fire nye frimærker, som POST Greenland udgiver i dag, er nemlig selvklæbende. Temaerne på frimærkemotiverne er henholdsvis historisk grønlandsk minedrift og den forestående jul.

De to minedriftsfrimærker er skabt af Ina Rosing, som endnu engang har formået at kombinere to historiske sort/hvid fotografier med moderne grønlandsk kunst. Frimærkerne kan udelukkende købes som selvklæbende.

De to julefrimærker er tegnet af Camilla Nielsen, som lader sine to ”Jordbærpiger”, udforske deres julestjerne i vinduet og fragte julegaver på en ægte grønlandsk hundeslæde. For at holde traditionerne lidt i hævd, fås julefrimærkerne både som selvklæbende og som traditionelle frimærker med lim bagpå.

Sidst, men ikke mindst, udsender POST Greenland den populære årsmappe, hvori alle årets 22 grønlandske frimærker kan fås samlet. En nem og praktisk løsning for frimærkesamlerne.

For yderligere spørgsmål, kontakt venligst Frimærkechef Allan Pertti Frandsen på apf@tele.gl, tlf. +299 341810.

Med venlig hilsen
Per Svendsen
Postdirektør

TELE-POST • POST Greenland • Filatelia Postboks 121 3913 Tasiilaq • Tlf.: +299 98 11 55 • Tlf.: +45 70 26 05 50 • Fax: +299 98 14 32