Japansk prinsesse viste stor interesse for grønlandske frimærker

 Af Pertti Frandsen
For første gang har POST Greenland deltaget i en frimærkeudstilling og –messe i Japan. Det skete, i forbindelse med verdensfilateliudstillingen ”PHILANIPPON 2011” i Yokohama i dagene 28. juli – 2. august.
Da det store, imponerende messekompleks Pacifico Yokohama slog dørene op, havde tusindvis af forventningsfulde japanere allerede stået i lange køer i mange timer. Og de havde virkelig noget at se frem til.
 
Fotograf: Bo Høifeldt
Det var Hendes Kejserlige Højhed Prinsesse Takamado, som åbnede PHILANIPPON 2011. Efter den officielle åbning fik prinsesse Takamado en rundvisning af de japanske arrangører. Dette førte prinsessen forbi POST Greenlands stand, hvor en smilende prinsesse bemærkede, at hun skam engang har besøgt Grønland og at hun som følge deraf skrev en børnebog. Bogen, som er fantasihistorie om et isbjerg, der river sig løs fra Grønlands indlandsis og rejser den lange vej ned til Sydpolen, har titlen ”Isbjerget Lulie” og udkom på Atuakkiorfik - Grønlands forlag i 2001.
 
Fotograf: Bo Høifeldt
På åbningsdagen af PHILANIPPON 2011 udgav POST Greenland for eksempel desuden et smukt særfrimærke med japanske Naomi Uemura, som derved blev fortjent posthumt hædret for sin enestående arktiske bedrift: I 1978 krydsede han solo Grønlands indlandsis fra nord til syd. Til stede ved POST Greenland’s frimærkepræsentation på åbningsdagen var blandt andre Uemuras enke, fru Kimiko Uemura, som varmt takkede for det smukke frimærke med hendes mands portræt.
Travlheden på den grønlandske stand var derfor meget stor, hvilket var med til at gøre det til en endnu festligere begivenhed. POST Greenland fik således knyttet kontakt til mange, nye japanske samlere af grønlandske frimærker; samlere som POST Greenland ser frem til at betjene på bedste vis fremover.
I løbet af de seks udstillingsdage lagde ikke færre end 50.000 besøgende vejen forbi de mange stande og udstillingsrammer. Så vi kan roligt fastslå, at PHILANIPPON 2011 blev det kæmpe tilløbsstykke, som både arrangørerne og POST Greenland havde håbet og troet på.

Læs mere om PHILANIPPON 2011 på
www.philanippon.jp/english

Baggrundsinfo:
Asien er det sted i verden, hvor der bor flest frimærkesamlere. Samtidig er de fleste af økonomierne i fjernøsten i kraftig vækst. I de senere år har POST Greenland derfor deltaget i de store internationale frimærkemesser i Asien, blandt andet i Hong Kong, Beijing og New Delhi. Alle steder har POST Greenland oplevet meget stor interesse for grønlandske frimærker og filateli. POST Greenland’s arbejde med at opdyrke nye samlermarkeder for grønlandske frimærker fortsætter til november, hvor POST Greenland har booket stand på CHINA 2011, der foregår i Wuxi i Kinas sydlige Jiangsu Provins.

Spørgsmål bedes rettet til frimærkechef Allan Pertti Frandsen,
apf@tele.gl, tlf. +299 341810.

Inussiarnersumik inuulluaqqusilluta/Med venlig hilsen
POST Greenland

TELE-POST • POST Greenland • Filatelia Postboks 121 3913 Tasiilaq • Tlf.: +299 98 11 55 • Tlf.: +45 70 26 05 50 • Fax: +299 98 14 32